Du kan ikke ånde ud. Væsenet er kun centimeter væk fra dig. Dets eneste formål er at fodre sig med din skræk. Du kryber dig ind i mørket – prøver at stoppe frygten, der rejser sig i dig, mens du forsøger at kvæle det, som findes i dig. “Jeg kender dig. Jeg ved, hvad du er i stand til.” I Amnesia: Rebirth. Du er Tasi Trianon, som vågner dybt borte i Algeriets ørken. Dagene er gået. Hvor har du været? Hvad har du gjort? Hvor er de andre? Genskab din rejse og læg fragmenterne af din iturevne fortid. Det er din eneste chance for at overleve den ubarmhjertige rædsel, der truer med at opsluge dig. “Mist ikke dig selv til vreden, eller til frygten” Tiden er imod dig. Tage skridtene i Tasis sko og guide hende igennem hendes personlige rædsler og smerte. Mens du kæmper for at komme igennem et øde landskab, må du også stå til ansigt med eget håb, frygt og bitter fortrydelse. Og du bliver nødt til at fortsætte skridt for skridt, vel vidende, at du er fortabt og kommer til at miste alt.