Community-standarder for Xbox

Vi har skabt Xbox Live til folk som dig – til spillere fra alle samfundslag, overalt i verden, som alle ønsker det samme: et sted at spille og have det sjovt. Vi har brug for din hjælp til at holde Xbox' online-community sikkert og sjovt for alle.

Mens afsnittet Adfærdskodeks i Microsoft-serviceaftalen gælder for alle Microsoft-produkter, tilbyder Xbox Live så mange måder at interagere med andre på, at det kræver en yderligere forklaring.

Til dette formål har vi oprettet følgende community-standarder for Xbox. Se disse standarder som en køreplan for at bidrage til dette fantastiske, globale community. Husk: Xbox Live er dit community. Vi bidrager alle med noget unikt, og det er værd at beskytte.

Uanset om du er helt ny inden for gaming eller har spillet i årtier, har vi brug for, at du er med til at beskytte dig selv og andre – også selvom I konkurrerer mod hinanden. Når alle spiller på denne måde, vinder vi alle.

Indholdsfortegnelse

Vores fælles værdier

Xbox' ånd lever i vores værdier, som er nøglen til at opretholde et levende og indbydende fællesskab. Vi lever efter disse værdier, hver gang vi spiller, for at vise verden styrken ved gaming.

  • Gaming kan nydes af alle
  • Kreativitet bidrager til fællesskabet
  • Konkurrence er bedst, når det er fair
  • At hjælpe andre gør os alle stærkere
  • Had hører ikke hjemme her

Adfærd

Nogle dele af internettet har ingen regler – men Xbox' online-fællesskab er ikke et af dem. Ja, Xbox Live er på en måde dit gaming-netværk. Men det tilhører også millioner af andre. Du fortjener et sted, hvor du kan være dig selv med tillid til, at du kan være fri for mobning, had og chikane – ligesom alle andre spillere. Så det er vigtigt at behandle andre, som man gerne selv vil behandles.

Husk:

  • Tab og vind med samme sind
  • Har nogen spillet godt? Fortæl dem det!
  • Du er fællesskabet
  • Lidt beskidt snak er i orden, men hold en proper tone
  • Ingen kan lide trolls, så lad være med det

Indhold

Gamertags, gamerbilleder, skærmbilleder, spilklip og andre opslag, du laver på Xbox, kan være en god måde at vise, hvad der betyder noget for dig. Vi opfordrer alle spillere til at være sig selv og vise, hvad de kan lide, hvad der får dem til at grine, eller hvad der gør dem fantastiske. Men dette må ikke komme på bekostning af andre spilleres positive oplevelser.

Husk:

  • Brug dine færdigheder og din kreativitet til at tilføje oplysende, nyttigt, sjovt eller interessant indhold, der bidrager positivt til vores pulserende og forskelligartede fællesskab
  • Indhold, du slår op på Xbox, skal passe til et bredt publikum
  • Kontekst er vigtig, og voksenindhold, der giver mening i et spil, er måske ikke passende andre steder på Xbox
  • Ikke alle har de samme meninger som dig, så tænk dig om to gange, inden du siger noget sårende om en andens indhold, spillestil eller valg

Attitude

At hjælpe andre gør os alle stærkere. Hvis du gerne vil være en superstjerne og leve efter vores fælles værdier, er her nogle måder at gøre det på:

  • Hjælp andre med at få fantastiske spiloplevelser ved at blive en del af Xbox-ambassadørerne
  • Kender du en god fællesskabsleder? Nominer personen til en Xbox MVP Award
  • Hæng ud med ligesindede spillere ved at blive medlem af klubber
  • Få nye venner ved at oprette Leder efter grupper, så du kan spille dit yndlingsspil sammen med andre
  • Hvis du oplever eller er vidne til upassende indhold eller adfærd, opfordrer vi dig til at slå lyden fra, blokere og rapportere den eller de spillere, der opfører sig uhensigtsmæssigt

Standarder

Hvis du har læst Microsoft-serviceaftalen, vil følgende regler sandsynligvis se velkendte ud. De kan lyde lidt ligesom lovsprog, men bær over med os – at følge disse standarder er afgørende for at opretholde et fællesskab, hvor alle kan have det sjovt! Folk har forskellige meninger om, hvad der er sjovt, og der kan nogen gange opstå konflikter. Selvom mange konflikter bliver løst af spillerne selv, er der alligevel nogle ting, vi bare ikke kan tolerere.

I hvert afsnit finder du eksempler, der viser, hvordan Microsoft-serviceaftalens adfærdskodeks er gældende i forhold til Xbox Live.

i. Overhold loven

Xbox Live er tilgængelig i lande over hele verden, og det er vigtigt, at folk af alle baggrunde føler sig trygge og sikre på vores platform. For at hjælpe med at sikre dette skal vi overholde de lokale love og fjerne indhold eller adfærd, der taler for eller fremmer ulovlige aktiviteter.

ii. Gør din del for at beskytte alle

For at gøre Xbox Live til et sted, hvor alle kan have det sjovt, kan vi ikke tillade adfærd eller indhold, der er designet til at udnytte, skade eller true nogen– hverken børn eller voksne. Når der bruges truende, krænkende eller fornærmende sprog mod et andet medlem af vores fællesskab, eller fællesskabet som helhed, underminerer det hver spillers evne til at hygge sig.

iii. Omdan spam til substans

Det er dejligt, at du er begejstret for at dyrke din popularitet og dele alle de seje ting, du laver på Xbox. Den bedste måde at gøre det på er ved at producere fantastisk indhold – ikke gennem giveaways, ved at bede om likes og følgere eller med en anden upassende opførsel. Den bedste måde at få følgere på er ved at være dig selv og skabe indhold, der er dit helt eget. Husk, at kreativitet bidrager til fællesskabet.

iv. Tal pænt

Folk kan opleve alle former for og stilarter af indhold på Xbox. Alle har en forskellig smag, og det er fantastisk! Men det betyder ikke, at alting er acceptabelt. For at holde Xbox Live indbydende og inkluderende for alle, skal nogen typer indhold undgås.

Støt op om et indbydende og inkluderende fællesskab

Chikane og had kan have mange former, men det hører ikke hjemme hos Xbox. For at gøre Xbox Live til et sted, hvor alle kan hænge ud, og for at forhindre folk i at føle sig utilpasse eller uvelkomne, skal vi alle bidrage. Det betyder mere end bare at lade være med at chikanere andre spillere – det betyder også, at vi skal omfavne dem. Det betyder, at du skal gemme dine sorte vittigheder til folk, du kender, som vil kunne lide dem. Det betyder, at du skal tage særlige hensyn til andre, mens du spiller, og huske på, hvordan de kan fortolke dit indhold.

Du skal kunne kende forskel på trash-talk og chikane

Vi ved det godt. Spillene kan blive intense, og interaktionerne med andre spillere kan tage til. Lidt trash-talk er helt normalt i et multiplayer-spil, og det er ikke en dårlig ting. Men had hører ikke hjemme her, og det er ikke i orden, når trash-talk bliver til chikane.

Trash-talkkan være smådrille og pral under et spil, som opmuntrer til sund konkurrence. Chikaneer enhver negativ adfærd, der er personlig, forstyrrende eller tilbøjelige til at få nogen til at føle sig uvelkomne eller usikre. For at kvalificere sig som chikane behøver adfærden ikke at være trukket ud eller vedvarende. Selv en enkelt krænkende besked kan skade nogens oplevelse. Du skal vide, hvor grænsen går, og hvornår du skal stoppe. Kend og respekter den anden spiller.

Vær dig selv, men ikke på bekostning af andre

Xbox Live er dit spil-netværk, men det er også alle andres. Vi opfordrer dig til at vise, hvad der gør dig unik og fantastisk, men det er ikke i orden at skrive noget, der holder andre fra at have positive oplevelser. Vi stræber efter et fællesskab, hvor spillene kan nydes af alle. Problematisk indhold kommer bare i vejen. Hvis du leder efter et sted på internettet, hvor du kan te dig dumt eller provokere andre mennesker, så er Xbox ikke stedet for dig.

Gør ting, der er passende for alle målgrupper

Folk fra hele verden spiller på Xbox Live, og vi forstår, at folk med forskellige baggrunde har forskellige perspektiver og opfattelser af voksenindhold. Men da Xbox Live skal være venligt og tilgængeligt for alle, er det ikke det rette sted for seksuelt indhold. Hold dine opslag og meddelelser egnede til alle målgrupper for at hjælpe med at gøre stedet indbydende for alle.

De skal nok finde ud af det

Nogle gange kan noget, som virker harmløst, faktisk henvise til noget upassende, når man ser på det på en bestemt måde. Alle sætter pris på en god vittighed, men hvis dit indhold er designet til at narre andre til at tro, at de læser eller ser noget upassende, bliver vi nødt til at behandle det på den måde.

v. Svig gavner ingen

Svig er et forsøg på at bruge bedrag eller vildledning til personlig eller økonomisk gevinst. Når spillere begår svig mod Xbox, omgår det de processer, der holder tingene retfærdigt for alle, og ender med at gøre spil, tilføjelser og abonnementer dyrere for alle. Dette gælder også at forsøge at tjene penge på måder, som ikke er godkendt af Xbox Live, da det omgår sikkerhedsforanstaltninger, der er med til at holde alle trygge og økonomisk sikre.

vi. Når der er grænser, er der en årsag til det

Det er aldrig sjovt at miste adgangen til en funktion i Xbox Live, men du skal vide, at når vi sætter grænser, gør vi det for at hjælpe med at sikre alles sikkerhed eller for at forbedre en oplevelse for fællesskabet. Forsøg på at omgå begrænsninger kan påvirke både kundernes privatliv samt Microsofts eller partnertjenesternes integritet. For alles sikkerheds skyld er det vigtigt, at du respekterer begrænsningerne.

vii. Skadelig opførsel hører ikke hjemme hos Xbox

Snyd, manipulation og udnyttelse af fejl

Da konkurrence er bedst, når det er fair, er lige vilkår et af de vigtigste krav, når der spilles. Når folk snyder, udnytter fejl eller på anden måde manipulerer med hardware eller software for at få en konkurrencemæssig fordel, ødelægger det oplevelsen for alle. Derfor er snyd, manipulation og udnyttelsen af fejl aldrig acceptabelt på Xbox Live. Aldrig nogensinde.

Piratkopiering og uautoriseret brug

Piratkopiering af software er ikke en forbrydelse uden ofre – det berøver spiludbydere indtægter, der finansierer spil og tilføjelser, som folk ønsker at spille. At få adgang til eller bruge indhold på upassende måder kan bidrage til svig og øgelægge gode oplevelser for andre spillere, da det fjerner magien ved Xbox Live. Ved kun at bruge spil og spilindhold på de tilsigtede måder hjælper du med at opretholde et godt fællesskab for både indholdsskabere og dine medspillere.

Skade på Microsoft, Xbox eller deres kunder

Manipulation, udnyttelse og misbrug af Xbox-tjenesterne påvirker ikke kun Microsoft. Disse handlinger hæmmer også Microsofts evne til at levere de bedst mulige tjenester til kunder over hele verden. Hos Xbox er vi dedikeret til vores fællesskabs sikkerhed og velvære, og vi bestræber os på at sikre, at de produkter, funktioner og tjenester, som vores kunder nyder godt af, er trygge, sikre og sjove for alle.

viii. Respekter andres rettigheder

Det betyder, at du ikke må bruge ting, der ikke tilhører dig, og ikke gøre ting, du ikke har tilladelse til at gøre. Folk arbejder hårdt på at tage skærmbilleder og lave spilklip og andet indhold, der nydes af millioner af mennesker. Det er vigtigt at lade indholdsskaberne afsløre og dele, hvad de skaber, på deres vilkår. Hvis du ikke er sikker på, om det er i orden at bruge noget, er det bedre at være sikker og antage, at det ikke er i orden at bruge indholdet.

ix. Respekter altid andres privatliv

Microsoft kører på tillid, og det er vigtigt, at vi beskytter vores kunders privatliv. Vi tager dette ansvar alvorligt, og vi tolererer ikke adfærd eller indhold, der bringer en anden spillers privatliv eller sikkerhed i fare.

x. Vær en fortaler for det gode, selv når andre ikke er

Nogle gange er det at hjælpe andre med bryde reglerne lige så skadeligt som at bryde reglerne selv. Hvis du ved, at en person er engageret i adfærd eller spreder indhold, der overtræder Xbox' fællesskabsregler, skal du fortælle dem, at deres opførsel ikke er i orden, og advare dem i stedet for at lade dem fortsætte.

Konsekvenser

Vores prioritet er vores spilleres sikkerhed og nydelse på Xbox Live. Indhold og adfærd, der sætter spillerne i fare eller får dem til at føle sig uvelkomne, hører ikke hjemme i Xbox' online-fællesskab. Så nogle gange er vi nødt til at træde til. Vi er ikke ude på at straffe nogen, men i stedet beskytte alles oplevelse.

Enhver suspension eller andre korrigerende foranstaltninger har kun til formål at vise, hvad der gik galt, og hvad der kan læres af en situation. Når suspensionerne slutter, byder vi spillerne velkommen tilbage, så de kan bidrage til Xbox Live på en positiv måde. Vi ved, at folk begår fejl, og vi mener, at en manglende dømmekraft kan være en betydelig mulighed for at vokse og lære.

Upassende adfærd

Hvis du overtræder Xbox' fællesskabsstandard, kan du få begrænsninger på din profil og/eller enhed. Når vi suspenderer en Xbox-profil, begrænser vi adgangen til de funktioner, der er tættest forbundet med den problematiske adfærd. Mest almindeligt betyder det en midlertidig suspension, hvor vi fjerner en eller flere funktioner i en periode. Midlertidige suspensioner kan omfatte:

  • Begrænsninger i brugen af online multiplayer-spil
  • Fjernelse af muligheden for at sende tekstbeskeder og talebeskeder på Xbox
  • Blokering af tale- og tekstkommunikation i realtid på Xbox
  • Forhindring af live-udsendelser af spil
  • Begrænsninger i brugen af grupper og klubber

Upassende adfærd

Da Xbox Live-indhold skal være passende for alle målgrupper, fjerner vi nogle gange indhold for at beskytte vores kunder. Afhængigt af typen af indholdsovertrædelsen kan dette resultere i, at vi begrænser visse funktioner for den profil, der har oprettet eller delt indholdet. Midlertidige suspensioner kan omfatte:

  • Blokering af muligheden for at uploade spilklip og skærmbilleder til Xbox Live
  • Begrænsninger for upload eller deling af Kinect-indhold
  • Fjernelse af upassende indhold fra Xbox Live
  • Automatisk tildeling af et nyt gamertag
  • Begrænsninger for muligheden for at dele Xbox-indhold på andre sociale netværk
  • Fjernelse af muligheden for at redigere din Xbox-profil eller dine klubber

Gentagne eller alvorlige overtrædelser

Vi kan suspendere en profil eller enhed permanent, hvis vi ikke længere kan stole på brugeren på grund af en alvorlig overtrædelse, eller hvis vores forsøg på at rette op på en gentagen negative adfærd mislykkes. Under den permanente suspendering mister ejeren af den suspenderede profil alle licenser til spil og andet indhold, sit Gold-medlemskab og sine Microsoft-kontosaldi.

Få mere at vide

Du kan finde flere oplysninger om suspensioner ved at besøge enforcement.xbox.com eller Xbox Assist-appen på Xbox One.