Klar i dag.
Bygget til i morgen.





Banebrydende design forenes med banebrydende teknologi.

Xbox One byder på underholdningsoplevelser helt ud over det sædvanlige. Den nyskabende teknologi får kun konkurrence af det ikoniske design. De skarpe hjørner og klare linjer skaber en elegant, moderne konsol, der passer flot ind i enhver indretning. Xbox One er helt fra bunden designet til at være midtpunktet i din stue.

  • 8 kerner

    En x86-processor med 8 kerner giver dig mulighed for at skifte lynhurtigt og nemt mellem et spil og dine foretrukne underholdnings-apps.

  • HDMI-pass-through

    Tilslut din kabel- eller satellitboks til din Xbox One, og gør dig klar til at lette*. Med HDMI-pass-through kan du se tv via din Xbox – det der med at skifte mellem forskellige input/sources hører nu fortiden til.1

  • Sprængfyldt med hukommelse

    8 GB RAM og en harddisk på 500 GB** giver dig masser af plads til dine spil, demoer, film, apps, musikfiler m.m.2

  • Blu-ray

    Se film, og spil dine spil i imponerende HD-kvalitet med en Blu-ray-afspiller.



En helt unik arkitektur.

Vi har designet Xbox One til at være den mest avancerede spilkonsol nogensinde – og den bedste underholdningskonsol. For at nå dertil gjorde vi noget, der aldrig er set før. Vi udviklede for første gang nogensinde et unikt spil-operativsystem og smeltede det sammen med et effektivt Windows-operativsystem. Så du får det bedste fra begge verdenen – uden nogen kompromiser. Glem alt om at skifte indgang, når du skal se tv eller spille et spil. Nu kan du køre en bred vifte af apps samtidig med dit spil, uden at det går ud over ydeevnen.

Altid klar, når du er det.

Xbox One aktiveres på et øjeblik – så den er altid klar, når du er det. For mindre ventetid betyder mere spilletid.

Spring rundt.

Du kan hurtigt og nemt springe frem og tilbage mellem spil, tv, musik og apps. Du behøver ikke længere at afslutte én oplevelse, før du kan springe direkte til den næste.

Del din skærm. Ikke din tid.

Har du nogensinde haft lyst til at chatte med en ven på Skype, mens du ser finalekampen? Med Snap-funktionen kan du gøre begge ting på samme tid. På den samme skærm.



Spil med en ydeevne i topklasse.

Xbox One har det perfekte mix af rå kraft og ydeevne. Med Xbox One's banebrydende arkitektur og dens kombination af CPU, GPU og ESRAM er det som at have en supercomputer i stuen. Men rå kraft er ingenting uden hastighed. Derfor bruger Xbox One alle de mange kræfter mere effektivt, så du får en lynhurtig oplevelse, der slår alt, hvad du tidligere har prøvet.



En ny generation af Xbox Live.

Udnyt alle mulighederne i skyen med en ny generation af Xbox Live – netværket, der samler og forbinder alle medlemmerne i vores Xbox-community. Og som giver dig adgang til tusindvis af spil, sange, tv-serier, film og sportsbegivenheder. Netværket kan udvikles og tilpasses – det betyder, at det bliver stærkere og endnu bedre med tiden. Og da Xbox Live er én samlet tjeneste, gælder dit Xbox Live Gold-medlemskab både til Xbox 360 og Xbox One.

Dine spil fortsætter, selvom du ikke gør det.

Med Living Games-teknologien kan verdenerne i dine spil udvikle sig, selvom du ikke spiller. Derfor ved du aldrig, hvilke nye ting du møder, næste gang du starter et spil. Og den avancerede kunstige intelligens (AI) kan lære at spille ligesom dig. Så når du ikke er der, kan dine venner stadig spille mod din skygge.

Fortsæt lige der, hvor du slap.

Vil du tjekke sportsresultater midt i et spil? Intet problem! Med "auto-resume"-funktionen afbrydes dit spil lige præcis der, hvor du er kommet til. Så du kan hurtigt springe tilbage til nøjagtig det samme sted og fortsætte, hvor du slap. Du kan også starte en film eller et spil på én Xbox One-konsol og afslutte det på en anden.

Spil uden ventetid.

Med Xbox One kan du begynde at spille med det samme, når et spil installeres. Og opdateringer installeres ubemærket i baggrunden, så du aldrig oplever afbrydelser i dine spil og din underholdning.

Dine spil synkroniseres med din virkelig verden.

Prøv at forestille dig, at spillerstatistikkerne i dine sportsspil opdateres automatisk med udgangspunkt i weekendens resultater***. Sådan er det med Xbox One. Takket være konsollens integration med skyen bliver verdenerne i dine spil synkroniseret med den virkelige verden. 3



Må vi præsentere – den helt nye Kinect.

Vi har foretaget en gennemgribende opdatering af Kinect-sensoren, så den kan udnytte alle mulighederne i Xbox One. Den er blevet mere præcis. Mere følsom. Mere intuitiv. Dens uovertrufne stemme-, billed- og bevægelsesteknologi giver dig mulighed for at bruge og opleve spil og underholdning på helt nye måder. Bliv automatisk logget på, når du går ind i rummet. Bevæg dig gennem et spil med bevægelser og gestus. Eller naviger i dine favorit-apps med din stemme. Det er en helt ny Kinect til en ny generation af underholdning.

  • Real Vision

    Kinect Real Vision-teknologien udvider sensorens synsfelt markant og giver en større synslinje. Et helt nyt aktivt infrarødt kamera giver sensoren mulighed for at se i mørke. Og ved hjælp af en avanceret 3D-geometri kan den registrere, om du er ude af balance.

  • Real Motion

    Kinect Real Motion-teknologien registrerer de mindste bevægelser. Så blot ved at knytte hånden kan du styre et spil eller en app med stor præcision. Uanset om du står op eller sidder ned.

  • Real Voice

    Kinect Real Voice-teknologien finder og registrerer de rigtige lyde, takket være et helt nyt system med flere mikrofoner. Den avancerede støjannullering betyder, at Kinect-sensoren ved, hvem den skal lytte til, selvom der er mange i rummet.. Det betyder, at du lynhurtigt kan springe fra en ting til en anden.



Uovertruffen præcision og komfort.

Den bedste spilcontroller er kun blevet bedre med mere end 40 teknologiske nyskabelser. De nye impuls-aftrækkere giver præcis feedback til dine fingerspidser og dermed en mere realistisk oplevelse***.Vi har strømlinet styrepindene, navigationstasten og konturerne, så du får en mere præcis controller, der ligger endnu bedre i hænderne. Det er kort sagt den bedste controller, vi nogensinde har lavet.3



Alt er nu samlet.

Xbox SmartGlass forvandler din smartphone eller tablet til en ekstra skærm, der kan interagere intelligent med din Xbox One. Naviger med din touchskærm, sæt din yndlingsfilm på pause og spol tilbage – eller stryg, knib og tryk for at surfe på internettet på dit tv. Din trådløse enhed bliver den perfekte makker til din Xbox One og giver dig adgang til ekstra detaljer og indhold til dine tv-serier, film, musiknumre, spil og sportsbegivenheder.