Search:
Min Xbox

Placering af din konsol

 

Sørg for, at konsollen ikke kan falde ned

 

Hvis Xbox 360™ falder ned og rammer en person, især et mindre barn, kan der ske alvorlig personskade. Anbring Xbox 360-konsollen i overensstemmelse med disse retningslinjer for at mindske risikoen for sådan tilskadekomst og skader på Xbox 360-konsollen. Placer konsollen på en overflade, der:

  • Er plan og vandret.
  • Er stabil og ikke umiddelbart vil vælte.
  • Muliggør, at alle konsollens fire fødder har kontakt med overfladen.
  • Er af en sådan beskaffenhed, at konsollen ikke glider eller rutscher af.
  • Er ren og fri for støv og løsdele.

Hvis overfladen eller konsollens fødder bliver snavsede eller støvede, skal du rengøre dem med en tør klud. Hvis konsollen placeres lodret, skal den anbringes på en overflade, hvor den ikke falder ned, hvis den skulle vælte.

Placer alle kabler og ledninger, så personer og kæledyr ikke kan komme til at falde over eller trække i dem, når de bevæger sig omkring i eller passerer igennem området. Når konsollen ikke er i brug, kan det være nødvendigt at afbryde alle kabler og ledninger fra for- og bagsiden af konsollen for at holde dem uden for børns og kæledyrs rækkevidde. Lad ikke børn lege med kabler eller ledninger.

Sørg for, at konsollen ikke overophedes

Undgå at blokere eventuelle ventilationsåbninger i konsollen og strømforsyningen. Placer ikke konsollen eller strømforsyningen på en seng, sofa eller andre bløde overflader, der kan blokere ventilationsåbningerne. Placer ikke konsollen eller strømforsyningen i små indelukker, f.eks. bogreoler, stativer eller stereobænke, medmindre der er god ventilation på stedet.

Placer ikke konsollen eller strømforsyningen i nærheden af varmekilder, herunder f.eks. radiatorer, varmluftapparater, ovne eller forstærkere.

Undgå røg og støv

Brug ikke konsollen på røgfyldte eller meget støvede steder. Røg og støv kan beskadige konsollen.