Search:
Min Xbox

Xbox 360-hovedtelefon

 

Xbox 360-letvægtshovedtelefonen er designet specifikt til Xbox 360™-spil- og underholdningssystemet (sælges separat til Xbox 360 Core-systemet) og er udstyret med støjudlignende mikrofon med justerbar arm, der giver dig mulighed for at chatte med og sende talemeddelelser til andre gamere – både i og uden for spil – og for at bruge talekommandoer i spil, der understøtter sådanne funktioner.

Hvis du vil chatte og sende talemeddelelser, skal du have et Xbox Live® medlemskab.

Komfort og bekvemmelighed

Spil i timevis uden det mindste tegn på træthed takket være hovedtelefonernes polstrede høretelefon og justerbare forbindelsesbøjle. Mikrofonarmen kan svinges både til venstre/højre og op/ned, så du selv kan vælge øre eller skifte side når som helst. Hovedtelefonen er nem at trække på plads med én hånd, og den svingbare øretelefon giver dig mulighed for at kontrollere for aktivitet uden faktisk at tage den på.

Konfigurationen kunne ikke være nemmere: Hovedtelefonens 1,3 m lange kabel sluttes direkte til 2,5-mm-porten midt i Xbox 360-controlleren, hvilket giver ubesværet tommelfingeradgang til både drejeknappen til lydstyrkeregulering og mikrofonens mute-knap.