Search:
Min Xbox

Oplysninger om spilklassifikation

 

PEGIPEGI-klassifikationssystemet (Pan European Games Information), som er et aldersklassifikationssystem til interaktive spil, er udviklet til at hjælpe dig med at finde ud af, om et videospil til Xbox® eller Xbox 360™ er passende for dit barn.

Formålet med systemet er at undgå, at mindreårige udsættes for spil, der er uegnede for deres aldersgruppe. Dette er opnået ved sammensætning af et fælles aldersklassifikationssystem, der gælder i de fleste europæiske lande. PEGI understøttes af de større konsolproducenter samt af udgivere og udviklere af interaktive spil.

I Storbritannien kan spil med særligt følsomt indhold desuden være forsynet med en BBFC-klassifikation (præcis som DVD'er og VHS-film). Det eneste større europæiske land, der ikke bruger PEGI-systemet, er Tyskland, som har sit eget obligatoriske system kaldet USK.

PEGI Online er en helt ny tilføjelse til PEGI-systemet. Dets formål er at yde børn og unge i Europa en bedre beskyttelse mod upassende spilindhold og hjælpe forældre med at forstå risiciene og de potentielle farer i dette miljø.

PEGI Online er baseret på fire hjørnesten:

  • PEGI Online-sikkerhedskodeks og -rammeaftale, der underskrives af alle deltagere
  • PEGI Online-logo, der vises for indehavere af en licens
  • et særligt websted for ansøgere og offentligheden
  • en uafhængig proces for administration, rådgivning og bilæggelse af tvister.

 

PEGI-klassifikationssymboler

 

PEGI-aldersgrupperne er:

Ratings 3+Spilindhold egnet for børn på mindst 3 år
Ratings 7+Spilindhold egnet for børn på mindst 7 år
Ratings 12+Spilindhold egnet for børn på mindst 12 år
Ratings 16+Spilindhold egnet for teenagere på mindst 16 år
Ratings 18+Spilindhold egnet for personer på mindst 18 år


BBFC


BBCF 15
BBCF 18
PEGI-klassifikationer fungerer som en udmærket indikator for forældre, men i Storbritannien kan BBFC have forsynet spil med følsomt indhold med en klassifikation på "15" eller "18". Præcis som DVD- og VHS-film kan spil med disse klassifikationer ikke lovligt sælges til personer under den angivne alder. Du kan finde ud af, om et spil er forsynet med en BBFC-klassifikation ved at se efter de velkendte nummererede, runde symboler på spilmediet.

USK

 

USK (Unterhaltungssoftware Selbstkontrolle) er den tyske organisation, der har udviklet sin egen klassifikation til spilsoftware. Klassifikationen er inddelt i følgende kategorier:

  • Alle
  • 6 år og ældre
  • 12 år og ældre
  • 16 år og ældre
  • 18 år og ældre


Findes der forældrekontrolindstillinger på Xbox- og Xbox 360-videospilsystemet?

Du kan begrænse det indhold, der kan spilles på Xbox-videospilsystemet, på grundlag af PEGI-klassifikationssystemet. Xbox- og Xbox 360-videospilsystemerne er som standard indstillet til at afspille alt indhold. Du kan definere separate forældrekontrolniveauer for spil og DVD-film.

Xbox og Xbox 360 gengiver spil og DVD-film, der ligger i eller under klassifikationen svarende til det valgte niveau. Hvis det valgte niveau f.eks. er 16+, kan spil med klassifikationerne 3+, 7+ 12+ og 16+ spilles på systemet. Hvis du vælger et andet niveau end ALLE, skal du angive en adgangskode.